BEK § 14

 

§ 14. Er en brugsmodelansøgning fremkommet efter forgrening eller konvertering af en europæisk patentansøgning jf. brugsmodelbekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 3, eller brugsmodellovens § 36, skal ansøger indsende dokumentation for grundlaget for begæringen, såfremt de relevante informationer ikke allerede er tilgængelige for patentmyndigheden. Der skal ved ansøgningens indlevering foreligge informationer om dagen for patentansøgningens indlevering, patentansøgningens nummer, ansøgerens navn eller firmanavn og oplysning om, at ansøgningen omfatter Danmark.

Stk. 2. Er den påberåbte patentansøgning affattet på et andet sprog end bestemt i § 6, stk. 1, finder § 6, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse, medmindre brugsmodelansøgningen allerede udgør oversættelsen af den fremmedsprogede patentansøgning.

Stk. 3. Indsender ansøgeren ikke den i stk. 1, nævnte dokumentation eller en oversættelse efter stk. 2, inden en af Patent- og Varemærkestyrelsen fastsat frist, bortfalder retten til at anvende patentansøgningen som grundlag for den indleverede brugsmodelansøgning.

Opdateret: 6. februar 2013