Disclaimere

Det ansøgte er normalt defineret i kravene ved positive træk, som angiver, at visse tekniske elementer er til stede. Undtagelsesvist kan det ansøgte være indskrænket ved at bruge en negativ begrænsning - "disclaimer", der udtrykkeligt angiver, at særlige træk ikke er omfattet. Anvendelse af disclaimere kan være nødvendigt for at opfylde kravet til nyhed.

Anvendelsen af disclaimer i krav for at skabe nyhed kan kun accepteres, hvis tilføjelsen af positive træk til kravet enten ikke tydeligere og mere præcist vil definere den del af det ansøgte, der kan beskyttes, eller hvis angivelsen ved positive træk urimeligt ville indskrænke omfanget af kravet.

Disclaimere kan have forskellige udformninger, f.eks. kan kravet indledes med ordene "med undtagelse af..." eller "bortset fra..." eller kravet kan indeholde en bemærkning om, at "nærværende brugsmodel ikke omfatter det, der er genstand for brugsmodel nr. ...". I sidstnævnte tilfælde skal der i beskrivelsen optages et ordret citat af relevante krav i den disclaimede brugsmodel.

 



Opdateret: 8. april 2013