BEK § 53

§ 53. Når patentmyndigheden har truffet endelig afgørelse om registrering af en brugsmodel, angives følgende i brugsmodelregisteret:

1) ansøgningens nummer og brugsmodellens registreringsnummer,

2) brugsmodellens klasser,

3) brugsmodelindehaverens navn eller firmanavn og postadresse,

4) hvis brugsmodelindehaveren er repræsenteret ved en fuldmægtig, dennes navn eller firmanavn og postadresse,

5) frembringerens navn og postadresse,

6) frembringelsens titel,

7) hvis brugsmodellen er registreret på grundlag af en

a) dansk brugsmodelansøgning, ansøgningens indleveringsdag samt, hvis løbedagen er en anden end indleveringsdagen, også løbedagen,

b) international ansøgning, den internationale indleveringsdag samt den dag, ansøgningen blev videreført i henhold til brugsmodellovens § 29, eller den dag, ansøgningen anses som indleveret i henhold til brugsmodellovens § 35, stk. 3, og den internationale ansøgnings nummer, eller

c) konverteret europæisk patentansøgning, den europæiske patentansøgnings nummer, dens indleveringsdag i henhold til den europæiske patentkonvention samt den dag, den europæiske patentansøgning blev konverteret til en dansk brugsmodelansøgning,

8) hvis brugsmodellen er registreret på grundlag af en ansøgning, som er fremkommet på grundlag af en

a) dansk patentansøgning i henhold til brugsmodellovens § 12, patentansøgningens indleveringsdag og nummer,

b) international ansøgning i henhold til brugsmodellovens § 12, den internationale ansøgnings nummer, den internationale indleveringsdag samt den dag, ansøgningen blev videreført i henhold til patentlovens § 31 eller anses som indleveret i henhold til patentlovens § 38, og den danske patentansøgnings nummer,

c) europæisk patentansøgning i henhold til brugsmodellovens § 12, den europæiske patentansøgnings indleveringsdag i henhold til den europæiske patentkonvention samt dens nummer, eller

d) konverteret europæisk patentansøgning i henhold til brugsmodellovens § 6, jf. brugsmodellovens § 36, den europæiske patentansøgnings nummer, dens indleveringsdag i henhold til Den Europæiske Patentkonvention samt den dag, den europæiske patentansøgning blev konverteret til en dansk patentansøgning, og den danske patentansøgnings nummer,

9) hvis prioritet er begæret i henhold til brugsmodellovens § 11 hvor den prioritetsbegrundende ansøgning er indleveret samt dennes indleveringsdag og nummer,

10) hvis brugsmodellen er registreret på grundlag af en ansøgning, som er fremkommet ved deling eller udskillelse, stamansøgningens nummer,

11) hvis brugsmodellen omfatter deponering af en prøve af biologisk materiale, oplysning om, hos hvilken institution prøven findes deponeret, samt det nummer, institutionen har tildelt den deponerede prøve,

12) om brugsmodellen er registreret på grundlag af en ansøgning, som er prøvet i henhold til brugsmodellovens § 19, stk. 2,

13) den dag, ansøgningens akter blev tilgængelige for enhver, såfremt dagen er forskellig fra den dag, brugsmodellen blev registreret, og

14) den dag, brugsmodellens registrering blev bekendtgjort i henhold til brugsmodellovens § 21.

Opdateret: 13. februar 2013