Frembringerisk enhed mellem alternativer f.eks. Markush formel

Alternative udførelsesformer af en frembringelse kan søges beskyttet enten ved flere selvstændige krav, eller i et enkelt krav.  I sidstnævnte tilfælde er tilstedeværelsen af to selvstændige udførelsesformer som alternativer for frembringelsen måske ikke umiddelbart åbenbar. I begge tilfælde skal de samme kriterier imidlertid anvendes for at afgøre om der er frembringerisk enhed eller ej. Manglende frembringerisk enhed kan således også forekomme i et enkelt krav.

Hvis et enkelt krav angiver (kemisk eller ikke-kemisk) alternativer, som f.eks. en såkaldt Markush formel, anses frembringerisk enhed for at være tilstedet i kravet, hvis alternativerne er af samme natur.

Når en Markush formel angiver alternativer af kemiske forbindelser, anses de for at være af samme natur, hvis:

(i) alle alternativer har fælles egenskaber eller aktivitet, og 

(ii) en fælles struktur er tilstede. Det vil sige, at de væsentlige strukturelle bestanddele deles af alle alternativer, eller at alle alternativerne tilhører samme anerkendte gruppe af ke­miske forbindelser.

En "væsentlig strukturel bestanddel deles af alle alternativer" (ii) når

  • bestanddelene deler fælles kemiske strukturer, som optager en større del af deres samlede struktur, eller
  • forbindelserne kun har en lille del af deres struktur til fælles, og denne fælles struktur repræsenterer en tydelig afvigende struk­tu­rel del set i lyset af den kendte teknik.

Den fælles strukturelle del kan være en enkelt delstruktur eller en kom­bination af delstrukturer, der er forbundet.

Alternativer­ne hører til en "anerkendt gruppe af kemiske forbindelser", når fagmanden kan forvente, at med­lemmer af gruppen vil opfø­re sig på samme måde i den sammen­hæng som ud­gør opfin­del­sen. Det vil sige, når hvert medlem kan erstattes med et andet, med den forventning, at det samme tilsigtede resultat opnås.

Hvis det påvises, at mindst et Markush alternativ ikke er nyt, skal den frembringerisk enhed overvejes nøje.

Eksempel 1: (Ét selvstændigt krav med alternativer)

Vi har ét selvstændigt krav med følgende opbygning:

Krav 1: Cykel med en bagagebærer som er ny ved, at bagagebæreren er fastgjort til cyklen ved hjælp af A, B eller C.

De tre alternativer A, B og C udgør fælles tilsvarende tekniske træk i form af forståelsen "lignende tekniske træk, der bibringer samme effekt/virkning". Det overordnede tekniske træk for disse fælles tilsvarende tekniske træk er en fastgørelsesmekanisme. Der er frembringerisk enhed mellem alternativerne A, B og C i krav 1, hvis dette overordnede tekniske træk er registrerbart.

En nyhedsundersøgelse til afklaring af enhedsspørgsmålet afslører et dokument, som viser en cykel med en bagagebærer, hvor bagagebæreren er fastgjort ved B. Der er derfor ikke frembringerisk enhed mellem de tre alternativer A, B og C. Tilsvarende vil gælde, hvis nyhedsundersøgelsen i stedet afslører et dokument, der viser en cykel med en bagagebærer, hvor bagagebæreren er fastgjort ved D.

Hvis der ses et mere detaljeret slægtskab (overordnet teknisk træk) mellem alternativ A og C, må registrerbarheden af det overordnede tekniske træk vurderes tilsvarende for at tage stilling til den frembringeriske enhed mellem alternativ A og C. 

1) Er der ikke enhed mellem alternativ A og C, behandler sagsbehandleren det i kravet først angivne alternativ.

2) Er der frembringerisk enhed mellem alternativ A og C, behandler sagsbehandleren begge disse alternativer.

Eksempel 2: (Ét selvstændigt krav med alternativer - Markush formler)

Kravsættet indeholder ét selvstændigt krav med følgende opbygning:

Krav 1: R1CH2COCH2CH=CHR2  (I)

hvor R1 og R2 uafhængig af hinanden betyder halogen eller alkyl.

Forbindelserne med formlen (I) har ifølge ansøgningens beskrivelse fordelagtig virkning mod lus.

Forbindelserne i krav 1 er alternativer, der udgør tilsvarende tekniske træk i form af forståelsen "lignende tekniske træk, der bibringer samme effekt/virkning". Det overordnede tekniske træk for disse tilsvarende tekniske træk udgøres af deres fælles kemiske formel og deres fælles virkning mod lus. Der er frembringerisk enhed mellem forbindelserne (alternativerne) i krav 1, hvis dette overordnede tekniske træk er registrerbart.

Hvis den kendte teknik omfatter én eller flere af forbindelserne med formlen (I), kan enheden af krav 1 være i fare afhængigt af, om den/de kendte forbindelser er kendte at have fordelagtig virkning mod lus eller ej. Forbindelserne i krav 1 har frembringerisk enhed, hvis den/de kendte forbindelser ikke er kendte for at have virkning mod lus. Virkningen mod lus for forbindelserne i krav 1 betinger i denne situation den frembringeriske enhed. Er den/de kendte forbindelser derimod kendte for at have virkning mod lus, synes krav 1 umiddelbart at mangle frembringerisk enhed. Den frembringeriske enhed kan dog begrundes i, at de nye forbindelser i krav 1 har en bedre (eller anden) virkning end den/de kendte forbindelser.

I sådanne ansøgninger beder sagsbehandleren ansøger om at indlevere et begrænset kravsæt, der udviser nyhed i forhold til den/de kendte forbindelser, og om at sandsynliggøre, at forbindelserne i det nye selvstændige krav 1 har en bedre (eller anden) virkning end den/de kendte forbindelser.

 



Opdateret: 19. juni 2013