Krav vedrørende apparat eller produkt til et bestemt formål

Hvis et krav indledes med ord som: "Apparat eller produkt til et bestemt formål osv....", skal det tolkes som at betyde apparat eller produkt egnet til det formål. Der skal tages højde for kendetegn, der ikke er udtrykkeligt angivet, men underforstået ved det bestemte formål.

Apparater, som ellers besidder alle træk angivet i kravene, men som er uegnet til det nævnte formål eller kræver ændringer for at gøre det i stand til at kunne bruges til nævnte formål, bør normalt ikke anses for at anfægte nyheden af apparatet ifølge kravet. Hvis apparatet derimod er egnet til det nævnte formål, vil det fratage nyheden af apparatet ifølge kravet, selvom det aldrig er blevet beskrevet til dette formål.

Hvis et krav henviser til en "støbeform til smeltet stål", indebærer dette visse begrænsninger for støbeformen. Derfor falder en isterningbakke af plastik med et meget lavere smeltepunkt end stål ikke indenfor kravet.

På samme måde skal et krav vedrørende en kemisk forbindelse eller en sammensætning af kemisk forbindelser til en særlig anvendelse, forstås som en kemisk forbindelse eller en sammensætning som rent faktisk er egnet til den nævnte anvendelse. Et kendt produkt som ved første øjekast er det samme som den kemiske forbindelse eller sammensætning defineret i kravet, men som er i en form, som gør det uegnet til den angivne anvendelse, vil ikke fratage kravet nyhed. Hvis det kendte produkt derimod er i en form, så det faktisk egner sig til den angivne anvendelse, vil det fratage kravet nyhed, selvom det aldrig er blevet beskrevet til denne anvendelse. F.eks. vil et krav, som angår en kemisk forbindelse X til anvendelse som katalysator, ikke blive betragtet som havende nyhed i forhold til den samme kemiske forbindelse kendt som et farvestof, medmindre anvendelsen, der refereres til, forudsætter en bestemt form af den kemiske forbindelse (f.eks. tilstedeværelsen af visse tilsætningsstoffer), som adskiller det fra den kemiske forbindelses kendte form. 

En undtagelse til dette generelle fortolkningsprincip er, hvis kravet er rettet på en kendt kemisk forbindelse eller sammensætning til første eller yderligere medicinske anvendelse.

 



Opdateret: 3. juni 2013